Jeg sad på en bænk, nede ved vandet omkring Christianshavn. Det var en mild forårsmorgen, der var ænder og gæs. Jeg kunne se et stort skilt hvor der stod at man ikke måtte fodre fuglene. Det giver alger i vandet og fuglene får sukkersyge.

Jeg kunne se en lille familie; to voksne og et barn. De fodrede fuglene. Måske kunne de ikke læse skiltet? Jeg synes de lignede turister.

Endnu en familie dukkede op, også to voksne og et barn. De så mere lokale ud, de fodrede ikke fuglene. Men jeg kunne se at deres lille pige gerne ville fodre fuglene. Hun samlede små sten op fra jorden og kastede dem hen imod den nærmeste gås. Gåsen ville ikke spise stenene, pigen kastede hårdere og hårdere.

Jeg tænkte, at hvis hun bliver bidt nu, så vil hun resten af sit liv være bange for fugle, og med mindre hendes forældre fortæller hende om denne formiddag ved Voldene, så vil hun aldrig komme til at forstå hvorfor hun er bange for fugle.

Kroppen vænner sig til livet, før vi begynder at tænke over det. Det har Camus sagt.

En af fædrene begyndte pludselig at råbe: “Aaaaaawawawa”. Han løb og svingede med armene, han ville have gæssene til at flyve op. Men gæssene var ligeglade. Der var nu meget fuglelort under hans sko. Han stillede sig ved et lille stengærde, forsøgte at skrabe lortet af på stengærdet, balancerende på ét ben.

En gås, der hidtil havde befundet sig i vandet, ville nu op på land. Den skulle derfor forcere det lille stengærde. Men en gås er en svømmer, ikke en klatrer. Gåsen var på en måde gennemsigtig, da den var i vandet, jeg lagde ikke mærke til den. Men idet den forsøgte at krydse stengærdet fremstod den i et glimt som noget andet. Den balancerede sin store krop ovenpå de glatte sten. Den så koncentreret ud. Det var åbenbart sværere for den at forcere gærdet end den havde troet. Det fik gåsen til at se uvant og angst ud. Fremmed.

Jeg kan huske at jeg tænkte at gåsen fremstod menneskelig, i et kort glimt. Den havde kastet sig ud i noget, som viste sig at være noget andet end hvad den havde forventet. Den var begyndt at udføre en handling og blev undervejs i udførelsen tvunget til at justere handlingen.

Se, dét er livet

Jeg kiggede på gåsen. Den kiggede på mig. Den så mit blik og holdt mig fast med sit.

For gåsen var jeg en anden.

Blev gåsen sig selv bevidst i mit blik?

Hvem er hvem?

Hvis er hvis?

Hvem sins er det?

En sangskriver på en bænk gør en gås til gås.

En sangskriver på en bænk gør en gås til gås.