1. |
||||
|
Se, et menneske står i verden. Hvad afgrænser dette menneske fra den verden mennesket står i? Menneskets hud? Aah, ikke helt. For størstedelen af cellerne i menneskekroppen er skabt af ikke-menneskeligt arvemateriale. Mennesket står i verden, helt op til halsen.
Men hvad med tankerne? Følelserne? Er det dem der adskiller mennesket fra den verden mennesket står i? Tilhører de mennesket? Aah, ikke helt. For der ligger noget fremmed nede i tarmene, og dette fremmede sender neurokemikalier op til hjernen. Neurokemikalier, der bliver til tanker, følelser og måske handlinger.
Du er pivåben, og det samme er alt andet liv på Jorden.
|
||||
2. |
||||
|
I mine tarme ligger der to kilo tarmbakterier. Jeg kan ikke lade være med at tænke på disse tarmbakterier som mine tarmbakterier, som en del af mig. Men bakterierne er skabt af fremmed, ikke-menneskeligt arvemateriale. Bakterierne er noget fremmed som bor inde i mig. Og nu er der noget der tyder på, at bakterierne påvirker mine tanker, følelser og handlinger.
|
||||
3. |
Lejebolig
03:08
|
|||
|
Min krop er en lejebolig som bakterierne har lejet sig ind i. Her får de husly og helpension. Til gengæld sørger bakterierne for at opretholde et godt indeklima. De kontrollerer temperaturen og sørger for daglige udluftninger.
Det er dog ikke kun småopgaver og daglig renovation som lejerne tager sig af. Nej, flere af lejeboligens mere fundamentale egenskaber har lejerne faktisk været med til at bygge op, som f.eks. væggene. Det vil sige dét, der adskiller lejeboligen fra resten af det almene boligbyggeri.
I mine tarme ligger der to kilo tarmbakterier. Milliarder af små fremmede liv. En lille del af verden, inde i mig.
Jeg har altid haft det sådan her; jeg er mig. Men måske er dette mig en smule mere sammensat end jeg hidtil har gået rundt og troet?
|
||||
4. |
||||
|
Jeg er et menneske og jeg står i verden. Og mens jeg har stået her, så er der sket det at jeg har skrevet et stykke musik. Det lyder sådan her!
Er dette stykke musik menneskeskabt? Eller er den et naturprodukt? Jeg spørger; hvor kommer den musik fra? Er mennesket blot et rør, som der fra tid til anden plopper musikstykker ud af?
Nej, sådan er det vel ikke helt. For musikstykker vokser ikke på træerne. Musikstykker skal plantes, passes og høstes. Musikstykker skal fødes og opdrages. Der er brug for nogen der siger, den tone, ikke den tone. Det ord, ikke det ord. Befalingerne kommer ud af min mund, men måske er det ikke kun mig der befaler dem?
Jeg er lige vågnet op fra en drøm. En drøm om at være udlejer, behageligt hævet over boligmarkedet. Nu er jeg vågnet op lige midt i det, i en dunkel lejebolig. En vanvittigt kompleks bebyggelse, fjernstyret af dunkle kræfter. I min hånd har jeg en lejekontrakt, men jeg kan ikke læse det der står med småt. Bogstaverne er nemlig så små, at man skal helt ned til atomerne for at læse dem. Og det kan vi ikke endnu. Til gengæld er vi ved af finde ud af at det netop er det der står med småt, som er det vigtigste i lejekontrakten.
|
||||
5. |
Gæst
03:14
|
|||
|
duk duk duk, hvem banker?
duk duk duk , hvem åbner?
“hvem er det der banker?”
verden har boet i mennesket siden mennesket blev født
dette billede skal vi have vendt om
”hvem er det der lukker op?”
verden er værten, mennesket er gæsten
”hvem er det der kommer ind?”
mennesket, en abonnent?
”hvem er det der kommer ind?”
mennesket, en logerende?
”hvem er det der lukker op?”
moder jord?
”hvem er det der lukker op?”
gud fader?
”hvem er det der lukker op?”
|
||||
6. |
||||
|
Jeg har altid haft det sådan her; jeg er mig. Men er jeg menneskeskabt? Eller er jeg et naturprodukt? Er min krop blot et rør, som der på et tidspunkt ploppede en ”Anders Hjernø” ud af?
Aah? Sådan er det vel ikke helt. For Anders Hjernø'er vokser ikke på træerne. Anders Hjernø'er skal plantes, passes og høstes. Anders Hjernø'er skal fødes og opdrages. Der er brug for nogen der siger; ”Dét sprog, ikke dét sprog. Dén nationalitet, ikke dén nationalitet. Dén opdattelse af virkeligheden, ikke dén opfattelse af virkeligheden”.
Af alle stemmerne der taler til mig er der én der skiller sig ud. Den er konstant og den har været med hele vejen. I dag siger den stemme: ”Universet opstod for 10.497 dage siden. Før Anders Hjernø blev født var der intet. Stemmen taler til mig igennem mine tanker, følelser og handlinger. Igennem min oplevelse af at mine tanker at mine tanker, og mine følelser og mine handlinger er det allermest ægte, det allermest virkelige der findes. At alt andet er fiktion. At verden bliver en tom kulisse, hvis jeg trækker mig selv ud af den.
Stemmen der taler til mig er verden, naturen. Stemmen der taler til mig er en overlevelsesmekanisme. Stemmen der taler til mig er noget fremmed, der bor inde i mig. Stemmen der taler til mig er en mavefornemmelse som jeg gør mit bedste for ikke at lytte til, for universets centrum lyder immervæk som det allermest kedelige, triste og ensomme sted hvis der ikke i det mindste er et dobbeltsæde.
|
||||
7. |
Ekko
03:47
|
|||
|
Er du klar over,
at du er en bisætning,
et ekkos kælenavn?
Dog har jeg tænkt over,
at det er dråberne,
der gør havet til hav.
Er du klar over,
at alt er lånt;
dit sprog, dit ja, dit nej?
Derfor tænker jeg,
at det er fuldstændig vildt,
at du er blevet dig.
Men den allerstørste nobody er mig.
Hver dag tænker jeg,
at det er fuldstændig vildt,
at du stadig er dig.
Men den allerstørste nobody er mig,
så tak fordi du kigger på mig,
afgrænser mig,
siger ting jeg kan sige igen.
Du lader mig være,
jeg kan ikk' vær'
andet end en anden for en anden.
|
||||
8. |
Naturen er stor
02:45
|
|||
|
Se. Et menneske står i verden. Eller. En verden står i et menneske. Eller. Whatever. Hvad end der står i hvad, så er der i hvert fald kommet et stykke musik ud af det. Bam.
Vi er efterhånden sivet sammen med verden. Vi har kun hinandens blikke og replikker at holde fast i, og hvis ikke vi holder fast, så forsvinder vi. Så lad os føde hinanden, hele tiden!
Der hvor du holder op, tager jeg over, og omvendt. Så kig på mig, fød mig! Kig på mig, sig mit navn, selvom det bare er luft, så kald mig det. Sørg for at jeg ikke bliver væk.
For naturen er gigantisk stor. Den er faktisk så stor at den ikke findes. Der er simpelthen ikke plads til andet end naturen.
Naturen er mig, og dig og en hel del andre ting.
Naturen er brintbomber og blomkålsskyer og aminosyrer og tarmflora og shampoo. Naturen er krybskytteri og elektriske guitarer. Det er naturen.
Naturen er teknologi. Giftrester, multiresistens. Du ser et dansk medicinalfirma der bruger 60 milliarder kroner på at udvikle ny medicin til diabetespatienter. Det er natur - for alle pengene.
Naturen er menneskets idéer. F.eks. idéen om, at terrorsikring i det offentlige rum bliver gjort mere tålelig, hvis man får en børnehave til at male på det armerede beton, før man sætter det i gågaden. Det er naturen.
Naturen er dårlige vittigheder...
|
||||
9. |
||||
10. |
Kærlighedens udseende
04:00
|
|||
|
Oh boy, oh boy!
Jeg er en mand!
Hvad er meningen med livet?
Er det hvad man bruger det til?
Det ku' jeg rigtig godt tænke mig at det var
Men liv er bare noget man vænner sig til
Men jeg synes nu det er noget helt vildt specielt
Ih, hvor jeg lever når
kærlighedens udseende
det er på dit ansigt
Bag ved brystet banker hjertet,
men selv for dig føles det fremmed
bank, bank!
Men for mig er det hjerte noget helt vildt bekendt
Oh boy, oh boy!
Jeg' en fuldt udvokset mand!
Og ih, hvor jeg lever når
kærlighedens udseende
det er på dit ansigt
Vi er bare skrøbelige mennesker med så meget at gi'
Forstå mig sukker,
siden vi nu skal være her,
lad os leve
|
||||
11. |
Livet
04:54
|
|||
|
Jeg sad på en bænk, nede ved vandet omkring Christianshavn. Det var en mild forårsmorgen, der var ænder og gæs. Jeg kunne se et stort skilt hvor der stod at man ikke måtte fodre fuglene. Det giver alger i vandet og fuglene får sukkersyge.
Jeg kunne se en lille familie; to voksne og et barn. De fodrede fuglene. Måske kunne de ikke læse skiltet? Jeg synes de lignede turister.
Endnu en familie dukkede op, også to voksne og et barn. De så mere lokale ud, de fodrede ikke fuglene. Men jeg kunne se at deres lille pige gerne ville fodre fuglene. Hun samlede små sten op fra jorden og kastede dem hen imod den nærmeste gås. Gåsen ville ikke spise stenene, pigen kastede hårdere og hårdere.
Jeg tænkte, at hvis hun bliver bidt nu, så vil hun resten af sit liv være bange for fugle, og med mindre hendes forældre fortæller hende om denne formiddag ved Voldene, så vil hun aldrig komme til at forstå hvorfor hun er bange for fugle.
Kroppen vænner sig til livet, før vi begynder at tænke over det. Det har Camus sagt.
En af fædrene begyndte pludselig at råbe: “Aaaaaawawawa”. Han løb og svingede med armene, han ville have gæssene til at flyve op. Men gæssene var ligeglade. Der var nu meget fuglelort under hans sko. Han stillede sig ved et lille stengærde, forsøgte at skrabe lortet af på stengærdet, balancerende på ét ben.
En gås, der hidtil havde befundet sig i vandet, ville nu op på land. Den skulle derfor forcere det lille stengærde. Men en gås er en svømmer, ikke en klatrer. Gåsen var på en måde gennemsigtig, da den var i vandet, jeg lagde ikke mærke til den. Men idet den forsøgte at krydse stengærdet fremstod den i et glimt som noget andet. Den balancerede sin store krop ovenpå de glatte sten. Den så koncentreret ud. Det var åbenbart sværere for den at forcere gærdet end den havde troet. Det fik gåsen til at se uvant og angst ud. Fremmed.
Jeg kan huske at jeg tænkte at gåsen fremstod menneskelig, i et kort glimt. Den havde kastet sig ud i noget, som viste sig at være noget andet end hvad den havde forventet. Den var begyndt at udføre en handling og blev undervejs i udførelsen tvunget til at justere handlingen.
Se, dét er livet
Jeg kiggede på gåsen. Den kiggede på mig. Den så mit blik og holdt mig fast med sit.
For gåsen var jeg en anden.
Blev gåsen sig selv bevidst i mit blik?
Hvem er hvem?
Hvis er hvis?
Hvem sins er det?
En sangskriver på en bænk gør en gås til gås.
En sangskriver på en bænk gør en gås til gås.
|
||||
Aftenrutine Copenhagen, Denmark
Aftenrutine var et pladeselskab og et forlag, der primært beskæftigede sig med poetiske, dansksprogede værker.
Aftenrutine blev bestyret af Anders Hjernø og Rasmus Bak.
Lukkede i 2022.
If you like Hvem er hvem?, you may also like:
Nothing As It Seems
by Street Rat
The sophomore album from former session musician Imraan Paleker highlights his modern soul, alt-rock, jazz, and electronic sensibilities.
go to album
The Nightmare Gosifur pt 3
by Adrian Sood
In Adrian Snood’s songs, soulful vocals and slow-moving alt-pop swirl together to create something distinctly moving.
go to album
The Woman You Want
by Eliza Shaddad
Haddad returns with cinematic soundscapes that include introspective folk, post-grunge, and indie-pop influences.
go to album
Mass Gothic is New York-based singer/songwriter Noel Heroux’s self-titled and effusive Sub Pop debut.
go to album
In the aftermath of the 2014 breakup of his much-loved Smith Westerns band, Omori readies a slick debut solo LP for the mighty Sub Pop.
go to album
Stadium-filling, hearts-on-sleeves, full-on pop business recorded in a rustic studio on a farm near El Paso, Texas.
go to album
Lost In The Night (EP)
by Palace
featured on Bandcamp Radio Jul 22, 2014
go to album
