Hvem er hvem?

by Anders Hjernø

/
  • Streaming + Download

    Includes unlimited streaming via the free Bandcamp app, plus high-quality download in MP3, FLAC and more.

      20 DKK

     

1.
Se, et menneske står i verden. Hvad afgrænser dette menneske fra den verden mennesket står i? Menneskets hud? Aah, ikke helt. For størstedelen af cellerne i menneskekroppen er skabt af ikke-menneskeligt arvemateriale. Mennesket står i verden, helt op til halsen. Men hvad med tankerne? Følelserne? Er det dem der adskiller mennesket fra den verden mennesket står i? Tilhører de mennesket? Aah, ikke helt. For der ligger noget fremmed nede i tarmene, og dette fremmede sender neurokemikalier op til hjernen. Neurokemikalier, der bliver til tanker, følelser og måske handlinger. Du er pivåben, og det samme er alt andet liv på Jorden.
2.
I mine tarme ligger der to kilo tarmbakterier. Jeg kan ikke lade være med at tænke på disse tarmbakterier som mine tarmbakterier, som en del af mig. Men bakterierne er skabt af fremmed, ikke-menneskeligt arvemateriale. Bakterierne er noget fremmed som bor inde i mig. Og nu er der noget der tyder på, at bakterierne påvirker mine tanker, følelser og handlinger.
3.
Lejebolig 03:08
Min krop er en lejebolig som bakterierne har lejet sig ind i. Her får de husly og helpension. Til gengæld sørger bakterierne for at opretholde et godt indeklima. De kontrollerer temperaturen og sørger for daglige udluftninger. Det er dog ikke kun småopgaver og daglig renovation som lejerne tager sig af. Nej, flere af lejeboligens mere fundamentale egenskaber har lejerne faktisk været med til at bygge op, som f.eks. væggene. Det vil sige dét, der adskiller lejeboligen fra resten af det almene boligbyggeri. I mine tarme ligger der to kilo tarmbakterier. Milliarder af små fremmede liv. En lille del af verden, inde i mig. Jeg har altid haft det sådan her; jeg er mig. Men måske er dette mig en smule mere sammensat end jeg hidtil har gået rundt og troet?
4.
Jeg er et menneske og jeg står i verden. Og mens jeg har stået her, så er der sket det at jeg har skrevet et stykke musik. Det lyder sådan her! Er dette stykke musik menneskeskabt? Eller er den et naturprodukt? Jeg spørger; hvor kommer den musik fra? Er mennesket blot et rør, som der fra tid til anden plopper musikstykker ud af? Nej, sådan er det vel ikke helt. For musikstykker vokser ikke på træerne. Musikstykker skal plantes, passes og høstes. Musikstykker skal fødes og opdrages. Der er brug for nogen der siger, den tone, ikke den tone. Det ord, ikke det ord. Befalingerne kommer ud af min mund, men måske er det ikke kun mig der befaler dem? Jeg er lige vågnet op fra en drøm. En drøm om at være udlejer, behageligt hævet over boligmarkedet. Nu er jeg vågnet op lige midt i det, i en dunkel lejebolig. En vanvittigt kompleks bebyggelse, fjernstyret af dunkle kræfter. I min hånd har jeg en lejekontrakt, men jeg kan ikke læse det der står med småt. Bogstaverne er nemlig så små, at man skal helt ned til atomerne for at læse dem. Og det kan vi ikke endnu. Til gengæld er vi ved af finde ud af at det netop er det der står med småt, som er det vigtigste i lejekontrakten.
5.
Gæst 03:14
duk duk duk, hvem banker? duk duk duk , hvem åbner? “hvem er det der banker?” verden har boet i mennesket siden mennesket blev født dette billede skal vi have vendt om ”hvem er det der lukker op?” verden er værten, mennesket er gæsten ”hvem er det der kommer ind?” mennesket, en abonnent? ”hvem er det der kommer ind?” mennesket, en logerende? ”hvem er det der lukker op?” moder jord? ”hvem er det der lukker op?” gud fader? ”hvem er det der lukker op?”
6.
Jeg har altid haft det sådan her; jeg er mig. Men er jeg menneskeskabt? Eller er jeg et naturprodukt? Er min krop blot et rør, som der på et tidspunkt ploppede en ”Anders Hjernø” ud af? Aah? Sådan er det vel ikke helt. For Anders Hjernø'er vokser ikke på træerne. Anders Hjernø'er skal plantes, passes og høstes. Anders Hjernø'er skal fødes og opdrages. Der er brug for nogen der siger; ”Dét sprog, ikke dét sprog. Dén nationalitet, ikke dén nationalitet. Dén opdattelse af virkeligheden, ikke dén opfattelse af virkeligheden”. Af alle stemmerne der taler til mig er der én der skiller sig ud. Den er konstant og den har været med hele vejen. I dag siger den stemme: ”Universet opstod for 10.497 dage siden. Før Anders Hjernø blev født var der intet. Stemmen taler til mig igennem mine tanker, følelser og handlinger. Igennem min oplevelse af at mine tanker at mine tanker, og mine følelser og mine handlinger er det allermest ægte, det allermest virkelige der findes. At alt andet er fiktion. At verden bliver en tom kulisse, hvis jeg trækker mig selv ud af den. Stemmen der taler til mig er verden, naturen. Stemmen der taler til mig er en overlevelsesmekanisme. Stemmen der taler til mig er noget fremmed, der bor inde i mig. Stemmen der taler til mig er en mavefornemmelse som jeg gør mit bedste for ikke at lytte til, for universets centrum lyder immervæk som det allermest kedelige, triste og ensomme sted hvis der ikke i det mindste er et dobbeltsæde.
7.
Ekko 03:47
Er du klar over, at du er en bisætning, et ekkos kælenavn? Dog har jeg tænkt over, at det er dråberne, der gør havet til hav. Er du klar over, at alt er lånt; dit sprog, dit ja, dit nej? Derfor tænker jeg, at det er fuldstændig vildt, at du er blevet dig. Men den allerstørste nobody er mig. Hver dag tænker jeg, at det er fuldstændig vildt, at du stadig er dig. Men den allerstørste nobody er mig, så tak fordi du kigger på mig, afgrænser mig, siger ting jeg kan sige igen. Du lader mig være, jeg kan ikk' vær' andet end en anden for en anden.
8.
Se. Et menneske står i verden. Eller. En verden står i et menneske. Eller. Whatever. Hvad end der står i hvad, så er der i hvert fald kommet et stykke musik ud af det. Bam. Vi er efterhånden sivet sammen med verden. Vi har kun hinandens blikke og replikker at holde fast i, og hvis ikke vi holder fast, så forsvinder vi. Så lad os føde hinanden, hele tiden! Der hvor du holder op, tager jeg over, og omvendt. Så kig på mig, fød mig! Kig på mig, sig mit navn, selvom det bare er luft, så kald mig det. Sørg for at jeg ikke bliver væk. For naturen er gigantisk stor. Den er faktisk så stor at den ikke findes. Der er simpelthen ikke plads til andet end naturen. Naturen er mig, og dig og en hel del andre ting. Naturen er brintbomber og blomkålsskyer og aminosyrer og tarmflora og shampoo. Naturen er krybskytteri og elektriske guitarer. Det er naturen. Naturen er teknologi. Giftrester, multiresistens. Du ser et dansk medicinalfirma der bruger 60 milliarder kroner på at udvikle ny medicin til diabetespatienter. Det er natur - for alle pengene. Naturen er menneskets idéer. F.eks. idéen om, at terrorsikring i det offentlige rum bliver gjort mere tålelig, hvis man får en børnehave til at male på det armerede beton, før man sætter det i gågaden. Det er naturen. Naturen er dårlige vittigheder...
9.
10.
Oh boy, oh boy! Jeg er en mand! Hvad er meningen med livet? Er det hvad man bruger det til? Det ku' jeg rigtig godt tænke mig at det var Men liv er bare noget man vænner sig til Men jeg synes nu det er noget helt vildt specielt Ih, hvor jeg lever når kærlighedens udseende det er på dit ansigt Bag ved brystet banker hjertet, men selv for dig føles det fremmed bank, bank! Men for mig er det hjerte noget helt vildt bekendt Oh boy, oh boy! Jeg' en fuldt udvokset mand! Og ih, hvor jeg lever når kærlighedens udseende det er på dit ansigt Vi er bare skrøbelige mennesker med så meget at gi' Forstå mig sukker, siden vi nu skal være her, lad os leve
11.
Livet 04:54
Jeg sad på en bænk, nede ved vandet omkring Christianshavn. Det var en mild forårsmorgen, der var ænder og gæs. Jeg kunne se et stort skilt hvor der stod at man ikke måtte fodre fuglene. Det giver alger i vandet og fuglene får sukkersyge. Jeg kunne se en lille familie; to voksne og et barn. De fodrede fuglene. Måske kunne de ikke læse skiltet? Jeg synes de lignede turister. Endnu en familie dukkede op, også to voksne og et barn. De så mere lokale ud, de fodrede ikke fuglene. Men jeg kunne se at deres lille pige gerne ville fodre fuglene. Hun samlede små sten op fra jorden og kastede dem hen imod den nærmeste gås. Gåsen ville ikke spise stenene, pigen kastede hårdere og hårdere. Jeg tænkte, at hvis hun bliver bidt nu, så vil hun resten af sit liv være bange for fugle, og med mindre hendes forældre fortæller hende om denne formiddag ved Voldene, så vil hun aldrig komme til at forstå hvorfor hun er bange for fugle. Kroppen vænner sig til livet, før vi begynder at tænke over det. Det har Camus sagt. En af fædrene begyndte pludselig at råbe: “Aaaaaawawawa”. Han løb og svingede med armene, han ville have gæssene til at flyve op. Men gæssene var ligeglade. Der var nu meget fuglelort under hans sko. Han stillede sig ved et lille stengærde, forsøgte at skrabe lortet af på stengærdet, balancerende på ét ben. En gås, der hidtil havde befundet sig i vandet, ville nu op på land. Den skulle derfor forcere det lille stengærde. Men en gås er en svømmer, ikke en klatrer. Gåsen var på en måde gennemsigtig, da den var i vandet, jeg lagde ikke mærke til den. Men idet den forsøgte at krydse stengærdet fremstod den i et glimt som noget andet. Den balancerede sin store krop ovenpå de glatte sten. Den så koncentreret ud. Det var åbenbart sværere for den at forcere gærdet end den havde troet. Det fik gåsen til at se uvant og angst ud. Fremmed. Jeg kan huske at jeg tænkte at gåsen fremstod menneskelig, i et kort glimt. Den havde kastet sig ud i noget, som viste sig at være noget andet end hvad den havde forventet. Den var begyndt at udføre en handling og blev undervejs i udførelsen tvunget til at justere handlingen. Se, dét er livet Jeg kiggede på gåsen. Den kiggede på mig. Den så mit blik og holdt mig fast med sit. For gåsen var jeg en anden. Blev gåsen sig selv bevidst i mit blik? Hvem er hvem? Hvis er hvis? Hvem sins er det? En sangskriver på en bænk gør en gås til gås. En sangskriver på en bænk gør en gås til gås.

about

Om "Hvem er hvem?"

Mennesket lever i naturen, men naturen lever i den grad også i mennesket. På "Hvem er hvem?" forsøger Anders Hjernø at give lytteren en dybere forståelse for den måde mennesket og naturen er filtret sammen på.

Udtalelse fra Anders Hjernø:
"Det har været vigtigt for mig at skrive disse sange, fordi vores forhold til naturen er ved at ændre sig. Vi har opdaget, at vores påvirkning af naturen er stor. Men det gælder også den anden vej rundt; naturen påvirker også os. Det ses tydeligt i vores maver, fordi tarmsystemet er vores primære kontaktflade med verden omkring os.

Bakterierne i tarmen er magtfulde, fordi de sender signalstoffer op til hjernen og påvirker hvem vi er. Problemet med bakterierne er bare, at der ikke findes noget der hedder menneske-bakterier. Bakterierne er deres egne. Du kan derfor stille dig selv spørgsmålet: Er jeg menneskeskabt - eller er jeg et naturprodukt?. Jeg håber at min musik kan blive et rum, hvor du kan reflektere over dette.”

credits

released April 16, 2021

Musik og tekst: Anders Hjernø

Vokal, guitar mm.: Anders Hjernø
Bas: Jonatan Uranes
Synthesizer: Alon Tayar
Trommer: Rasmus Bak

Mix og mastering: Anders Hjernø
Artwork: Rasmus Bak og Anders Hjernø

Indspillet på Rytmisk Musikkonservatorium, på Musikværftet og i DJBFAs refugie i Berlin

Udgivet af Aftenrutine i 2021

license

all rights reserved

tags

about

Aftenrutine Copenhagen, Denmark

Aftenrutine er et pladeselskab og er forlag, der primært beskæftiger sig med poetiske, dansksprogede værker.

Aftenrutine bestyres af Anders Hjernø og Rasmus Bak

contact / help

Contact Aftenrutine

Streaming and
Download help

Report this album or account

If you like Hvem er hvem?, you may also like: